Om det blå sygesikringskort

Fra 1. august 2014 bortfaldt rejsesygesikringen på det gule sundhedskort og det blå kort trådte i kraft. Det blå kort dækker dog ikke lige så godt som det gule kort gjorde, så derfor bør du altid have en rejseforsikring med i bagagen, så du undgår at komme i klemme, hvis uheldet er ude.

Det blå kort giver dig adgang til læge og tandlægehjælp og behandling på offentlige sygehuse i alle EU/EØS på lige fod med borgere i det pågældende land. Der er dog væsentlige forskelle på det blå og det gule kort.

Vær opmærksom på følgende om det blå sygesikringskort:

  • I mange turistområder findes der slet ikke offentlige behandlingssteder, og privathospitalerne afviser det blå kort. Du vil selv skulle transportere dig til nærmeste offentlige hospital med det blå kort.
     
  • Standarden på offentlige sygehuse kan være meget anderledes end danske forhold, fx i forhold til pleje, mad og service. I nogle lande fraråder Gouda endda at man benytter sig af de offentlige hospitaler.
     
  • I nogle lande vil der være en egenbetaling og det kan derfor være dyrt at opsøge læge i udlandet.
     
  • Der er ingen mulighed for at benytte en dansk alarmcentral med dansk lægehjælp.

Rejser du med det blå kort som eneste forsikring, skal du også være opmærksom på, at eventuel hjemtransport til Danmark er for egen regning.

Derfor anbefaler vi dig aldrig at rejse uden en rejseforsikring, der som et minimum supplerer det blå kort.

Har du flere spørgsmål?

Har du flere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os for at få svar på dine spørgsmål.