Om Gouda
Specialister i rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring har eksisteret i Danmark siden 1994. Gouda Rejseforsikrings aktiviteter i Danmark er fra 1. november 2013 købt af Gjensidige Forsiking ASA, Norge, der har sikret liv, helbred og værdier siden den første brandkasse blev stiftet i 1816. Gouda fortsætter som en del af Gjensidiges danske filial.
I Danmark beskæftiger Gouda Rejseforsikring omkring 100 medarbejdere, som alle er specialister i rejse- og udstationeringsforsikring. Kontoret i København fungerer som hovedkontor for koncernens kontorer i de øvrige nordiske lande.
Hjælpen er altid i nærheden
I Travel Assistance sidder medarbejderne klar til at yde kunderne kompetent og personlig service, uanset hvor i verden og hvornår på døgnet, de har brug for hjælp. Travel Assistance har tilknyttet dansk lægekorps og et særligt kriseberedskab. Det er vores vigtigste opgave at skabe tryghed og yde kunderne sikkerhed ud over alle grænser – døgnet rundt, året rundt og verden rundt.
Gouda Rejseforsikring hjælper rejsende - på ferie og på arbejde
Gouda Rejseforsikring tilbyder en bred vifte af kvalitetsprodukter til privat- og erhvervsrejsende samt udstationeringsforsikring. Sammen med de mere end 300 rejsebureauer og 250 forsikringsmæglere, der sælger Gouda rejseforsikringer, tilbyder vi en specialiseret, personlig og grundig rådgivning til rejsende på ferie eller arbejde.