Efterårsferien står for døren, og det betyder, at mange danske familier tager på ferie til en af verdens mange spændende storbyer. Men faktisk har hver tredje dansker ændret rejsevaner, efter de har fået børn, viser en undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.
Hvis du er en af de heldige, der har booket efterårsferie med dine børn, skal der lægges ordentlige planer inden afrejsen. For når man rejser med børn, er planlægningen inden man skal afsted mindst ligeså vigtig som selve rejsen. Man skal derfor, som hovedregel, altid huske at tage børnene med på råd, så de ved, hvad der skal ske af aktiviteter og hvad de kan forvente på rejsen.
Vi har samlet vores bedste råd, når det kommer til rejser med børn:
- Hvis du har børn, der som mange andre, bruger deres telefoner, så husk at undersøge prisen for roaming hjemmefra. Det kan blive dyrt ikke at slå mobildata fra hjemmefra. Lav faste aftaler med dine børn om, hvornår det er okay at bruge mobilen og hvornår den skal ligge i lommen.
- Skal I besøge New York eller en anden storby, der kræver en lang flyvetur, så husk at sørg for underholdning i flyet. Kortspil og bøger kan glæde de mindste både på flyveturen, men kan også skabe hygge til aftenerne på ferien.
- Har I teenagere med på rejsen, er det vigtigt at få fastlagt nogle rammer om hjemmetid ved byturen, særlige lokale forhold og forsigtighed omkring alkohol.
- Hold opsyn – især med de mindste.
- Sørg for pauser! En storbyferie bliver ofte forbundet med en masse nye indtryk og lange gå-turer. Det er vigtigt, at børnene får en chance for at snakke om, hvad de har oplevet, og at de har været med til at planlægge jeres forskellige aktiviteter.
- Det er vigtigt at have styr på rejseforsikringen. Kontroller at den dækker alle de aktiviteter, I har planlagt på rejsen og orienter jer inden i tager afsted, om der er ting i skal være ekstra opmærksomme på i det land, i skal besøge.