Forskellen på det blå EU-sygesikringskort og en rejseforsikring

det blå kort

Er du en af de mange danskere, som er i tvivl om forskellen på det blå EU-sygesikringskort (det blå kort) og en rejseforsikring?

Vi giver dig afklaring, så du ved hvordan du er dækket, når du rejser i EU.

 

Kort om det blå EU-sygesikringskort (det blå kort)

  • Du får adgang til nødvendig behandling på hospitaler og klinikker, der har aftale med den offentlige sygesikring i det land, du rejser i.
  • Du får ret til behandling på lige vilkår med landets øvrige befolkning. Du kan derfor risikere en del egenbetaling.
  • Kortet er gyldigt i 5 år. Du skal selv sørge for, at kortet fornyes på borger.dk.
  • Kortet gælder i alle EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og Storbritannien.

 

Hvor og hvordan dækker det blå kort?

Det blå kort sikrer dig behandling og hjælp, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade. Du er dækket for nødvendig hospitalsbehandling, tandlægebehandling og medicin på lige vilkår med landets befolkning.

 

Hvor dækker det blå kort ikke?

Det blå kort dækker ikke:

  • hjemtransport - det gælder også, hvis transporten er ordineret af læge eller i tilfælde af dødsfald 
  • sygetransport (med undtagelse af nogle få lande)
  • privathospitaler og privatklinikker
  • det blå kort dækker ikke, hvis du permanent bor i udlandet.

 

Hvad er forskellen på det blå kort og en rejseforsikring?

Kort fortalt dækker en rejseforsikring langt bredere end det blå kort. Modsat det blå kort vil en rejseforsikring gå ind og dække:

  • hjemtransport
  • sygetransport
  • privathospital  
  • krisehjælp på stedet
  • udgifter til behandling af akut sygdom.

 

Med det blå kort har du ret til behandling på lige vilkår med landets befolkning. Det betyder også, at du kan risikere at skulle betale mange penge i egenbetaling til medicin, behandling og hjemtransport. En rejseforsikring vil dække dine udgifter til nødvendig behandling ved akut sygdom.

Det blå kort er altså ikke et alternativ til en rejseforsikring, men et supplement til rejser i Europa. Derfor skal du huske at tage det blå kort med, når du rejser i Europa. Hvis du ønsker at forsikre dig mod hjemtransport og behandling på privathospitaler, så skal du købe en rejseforsikring - se hvordan Goudas rejseforsikringer dækker.