Vil du være sikret fra købstidspunktet og indtil afrejsen, kan du desuden vælge at købe en Gouda afbestillingsforsikring. Afbestillingsforsikringen dækker bl.a. hvis du bliver akut syg, herunder i tilfælde af graviditetskomplikationer. Du kan læse mere om afbestillingsforsikringen.
3 gode råd:
Tjek med dit flyselskab Skal man ud at flyve på rejsen, er det vigtigt at undersøge hos sit flyselskab, indtil hvilken graviditetsuge selskabet tillader flyvning. Vær også opmærksom på, at nogle flyselskaber siger nej til at flyve med gravide, der tidligere har født før termin, haft blodpropper eller lignende.
Hvis man er gravid, er det er en god idé at bede om et flysæde ved gangen, så det er nemt at komme op og stå i løbet af flyveturen. Man skal huske at bevæge sig under flyveturen, fx gå en lille tur ned af gangen hver halve time, og drikke rigeligt med væske for at undgå dehydrering. Man kan også vælge at bruge støttestrømper under flyvningen for at forebygge blodpropper i benene.
Vaccinationer og medicin
Skal du rejse til et land, der kræver specifikke vaccinationer, skal man undersøge om man må få disse vacciner som gravid. Som gravid skal man så vidt mulig undgå unødvendig medicin, men det er en god idé at have de vigtigste typer medicin med på rejsen, der er godkendt til gravide, f.eks. medicin imod rejsediarre, lettere infektioner mm. Spørg lægen til råds vedrørende medicin og vaccinationer.
Aktiviteter på rejsen
Også som vordende mor skal man bruge sin sunde fornuft, når man rejser. Det er derfor en god ide at tale med sin læge/jordemoder inden man rejser. Så man er sikker på at de planlagte aktiviteter ikke vil kunne gøre nogen skade. Det bedste tidspunkt at rejse på som gravid er som udgangspunkt i 2. trimester (uge 13-28). Aktiviteter som dykning, trekking, skisport og vandsport frarådes, da der er risiko for at skade fosteret ved fald eller stød.
Rejs med omtanke og husk at holde mange pauser undervejs både under transporten og under selve opholdet!